19.08.2019

Hos Marketsquare er vi ydmyge og stolte over, at annoncørerne i år har valgt at tildele os to topplaceringer.

To top-3 placeringer i MyImage

Effektiv reklame bygger på forretningsforståelse og forbrugerindsigt

For 11. år i træk har MyResearch gennemført MyImage analysen, der belyser annoncørernes syn på de danske reklamebureauer og deres kompetencer.

 

Hos Marketsquare er vi ydmyge og stolte over, at annoncørerne i år har valgt at tildele os 2 topplaceringer: På spørgsmålet om hvem, der “har god forståelse for kundernes forretning” har vi fået en 2. plads. At det er dét kriterie, der vægter tungest hos annoncørerne, når de skal vælge bureau, gør det ikke ringere. Herudover er vi valgt som nr. 2 på ”gode til forbrugerindsigt”.

 

Det er altid dejligt at blive bekræftet i sin måde at arbejde på og selvfølgelig også i, at der bliver lagt mærke til de kompetencer, vi har arbejdet med at skærpe og synliggøre. På Marketsquare er det vores mantra, at al vores rådgivning og alle vores løsninger skal være baseret på en grundlæggende forståelse for vores kunders forretning, og respekt for det marked de bevæger sig på. Den tilgang, kombineret med en dyb forbrugerindsigt, danner udgangspunktet for vores arbejde.

 

Den digitale udvikling påvirker brugen af kanaler til både informationssøgning og køb, og en kontinuerligt opdateret indsigt i og forståelse for kunderejsen og købsbeslutningsprocessen er central hos os. Derfor gennemfører vi årligt vores store Shopper Insights studie, der på tværs af 13 brancher kortlægger købsadfærd og købsoplevelser i både fysiske butikker og med e-handel.

 

Vi er taknemmelige over at have kunder, der ligesom vi tror på, at forretningsforståelse og forbrugerindsigt er et nødvendigt grundlag for at udvikle vedkommende og effektiv kommunikation og reklame, og vi glæder os til sammen med dem at skabe endnu flere løsninger, der får kunder til at handle.

 

For mere information kontakt Jens Thrane-Møller på jtm@marketsquare.dk eller på mobil +45 2084 6473.

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.